fredag den 6. januar 2017

Hæklet orkide

Min mormor havde i år ønsket sig noget hæklet, som ikke var i juletema. Hun ville gerne have en ting, som hun kunne have stående hele året rundt. Min mormor elsker blomster og har en flot lille have, fyldt med flotte blomster som pynter så fint. Derfor tænkte jeg en hæklet orkide ville være den perfekte gave til min mormor.



Jeg fandt en rigtig god vejledning på Youtube, som du kan finde her i to dele: Del 1 og Del 2.

Vejledningen var super nem at følge og kvinden i videoen er rigtig god til at forklare hvad hun gør. Min orkide er lavet i hvide og lyserøde farver, men du kan jo sammensætte de farver som du har lyst til. Du kan også sagtens tilføje flere knopper og bloster til dit projekt.

Du skal bruge:

  • Garn i de farver som du godt kan lide. Jeg bugte ca. 1/3 af en hvid nøgle garn på 50 g til tre blomster og to knopper. Jeg brugte lidt granrester jeg havde til de lyserøde dele.
  • Tyndt ståltråd til at hækle ind i selve blomsten, således du kan forme bladene og tykkere ståltråd til stilken. 
  • Grøn blomster tape til stilken. Jeg købte mit i en hobby forretning, da jeg ikke kunne finde det hos blomsterhandlerne i byen. Man kan også bruge grøn isolerings tape som kan købe hos Thansen.
  • En krukke til at sætte blomsten i. Jeg fyldte krukken med oasis og nogle små fine sten.

Jeg håber du har nydt at læse med ❤

2 kommentarer: