torsdag den 12. januar 2017

Hæklet ugle

Jeg fik forleden dag en forespørgsel fra min veninde, om en hæklet ugle i grønne farver. Jeg havde før set en rigtig sød opskrift hos Svartahuset, som jeg straks gik igang med at hækle. Jeg syntes disse hæklede ugler er så søde, og de kan hækles i flere forskellige farver og størrelser alt efter hvad man har lyst til.


Jeg lavede uglen lidt mindre end i opskriften, da den skulle gives til en lille nyfødt. Opskriften er på svensk og kan findes Her. Jeg syntes opskriften var let af forstå, og at uglen var super nem og hurtig at hækle. Jeg gik igang mandag eftermiddag og var færdig med uglen tirsdag. Opskriften er fyldt med billeder, som giver en rigtig god vejledning og visuelt viser hvordan du skal forstå opskriften. Jeg fravalgte at lave indtag efter vingerne var påsat, fordi jeg syntes min ugle skulle være mere kompakt, og ikke have et mindre hoved end kroppen. Jeg syntes det giver en god effekt, da min ugle ikke skulle være så høj, som den i opskriften.

Jeg skal helt sikkert hækle flere af disse søde ugler og i mange forskellige farver 🐥
Jeg brugte ca. en nøgle limegrøn garn (50 g) og en lille smule mørke grønt, hvidt og sort garn (5-10 g). Jeg brugte en hæklenål i størrelse 3 og fyldte uglen med pudefyld.

Jeg håber i har nydt at læse med❤

tirsdag den 10. januar 2017

Sæbeboblebilleder

På mit arbejde har vi et helhedstilbud, hvor vi ofte laver kreativ aktiviteter med beboerne. Vi gav os forleden dag i kast med sæbeboblebilleder. Jeg fandt inspirationen hertil hos bloggen Den kreative sky, som havde lavet en super fin vejledning.

Vi blandede forskellige farver maling med sæbeboblevand, og gik ellers igang med at puste en masse bobler. Vi fik lavet nogle super flotte billeder og det var super nemt. Da malingen godt kan sprøjte lidt når man puster ned i kopperne, vil jeg anbefale et forklæde og en dug til bordet.

Jeg vil helt sikkert prøve at lave dette igen hjemme i lejligheden, og bruge de flotte resultater til kort til gaver eller sætte i rammer til flotte billeder.

Her er billeder af vores flotte resultater 




Jeg håber i har nydt at læse med ❤

søndag den 8. januar 2017

Hæklet sangkuffert


Min mor er dagplejemor og i år til jul, tænkte jeg, at jeg skulle hækle noget som både min mor og hendes dagplejebørn kunne få noget ud af. Jeg havde set mange eksempler på disse kufferter på instagram og pinterest, og jeg syntes bare de var så søde. Derfor blev hurtigt besluttet at dette skulle være mit næste projekt.

Jeg fandt en masse gode børnesange og derefter gik den store opskrift jagt i gang. Jeg fandt en masse gode opskrifter og har derfor valgt at lave denne oversigt, over de opskrifter som jeg valgte at benytte, hvis andre skulle have lyst til at give sig i kast med et lignende projekt.

Se min Kjole (Hæklet i rød, blå, grøn, gul, sort, hvid og regnbuefarvet) 

Mariehønen evigglad (Hækleopskrift: Mariehøne fra bogen ”Hæklede dyr”)

Jens Petersens ko (Hækleopskrift: Ko fra bogen ”Hæklede dyr”)





Den lille frække Frederik / Oles nye autobil (Denne er ikke færdig til min sangkuffert endnu)

Der bor en bager (Denne er ikke færdig til min sangkuffert endnu)






·      Æblemand (Hækleopskrift: hæklet æble fra bogen ”hæklet frugt og grønt") 


Jeg håber i har nydt at læse med ❤



fredag den 6. januar 2017

Hæklet orkide

Min mormor havde i år ønsket sig noget hæklet, som ikke var i juletema. Hun ville gerne have en ting, som hun kunne have stående hele året rundt. Min mormor elsker blomster og har en flot lille have, fyldt med flotte blomster som pynter så fint. Derfor tænkte jeg en hæklet orkide ville være den perfekte gave til min mormor.



Jeg fandt en rigtig god vejledning på Youtube, som du kan finde her i to dele: Del 1 og Del 2.

Vejledningen var super nem at følge og kvinden i videoen er rigtig god til at forklare hvad hun gør. Min orkide er lavet i hvide og lyserøde farver, men du kan jo sammensætte de farver som du har lyst til. Du kan også sagtens tilføje flere knopper og bloster til dit projekt.

Du skal bruge:

  • Garn i de farver som du godt kan lide. Jeg bugte ca. 1/3 af en hvid nøgle garn på 50 g til tre blomster og to knopper. Jeg brugte lidt granrester jeg havde til de lyserøde dele.
  • Tyndt ståltråd til at hækle ind i selve blomsten, således du kan forme bladene og tykkere ståltråd til stilken. 
  • Grøn blomster tape til stilken. Jeg købte mit i en hobby forretning, da jeg ikke kunne finde det hos blomsterhandlerne i byen. Man kan også bruge grøn isolerings tape som kan købe hos Thansen.
  • En krukke til at sætte blomsten i. Jeg fyldte krukken med oasis og nogle små fine sten.

Jeg håber du har nydt at læse med ❤

onsdag den 4. januar 2017

Juledekorationer

Jeg elsker julen og alle vores familie traditioner. Hvert år mødes mine familie og jeg og laver flotte juledekorationer sammen. I år havde min mor og jeg deltaget i en inspirationsaften, hvor en blomsterdekoratør kom og lavede flotte dekorationer. Hun var virkelig dygtig og gav os en masse inspiration til vores kommende dekorationer. Her er lidt billeder fra inspirations aftenen og billeder af vores færdige resultater.

Jeg havde selvfølgelig iklædt mig mine fine nye juletrøje og havde den nyeste jule CD med, og så kunne der vist ikke klemmes mere julestemning ind 🎅🎄



Billeder fra inspirations aftenen:




Billeder af mine færdige resultater:



Jeg håber i har nydt at læse med ❤

mandag den 31. oktober 2016

Porcelæn med neglelak udsmykning

Jeg faldt over disse fine kopper, med smuk udsmykning på pinterest og tænkte straks, at det skal jeg ihvertfald prøve. Vi har en masse hvide kopper, som godt kunne bruge en make over, så jeg købte nogle billige neglelakker hos Salling, og søgte efter en god vejledning på nettet. Jeg fandt en super god video, som viser og forklarer hvordan du skal give dig i kast med projektet.
Videoen kan du se HER

Inspiration:
Her er en kollage af en masse flotte ting, som er blevet pyntet med neglelak. I kan bruge mange forskellige farver på en gang, og i kan lave mønstre og fine detaljer med en tandstik så jeres kopper bliver rigtig flotte.



Mine resultater:
Det var svært i starten, indtil man lige fandt teknikken. Derfor havde vi købt en masse neglelakfjerner og prøvede op til flere gange med vores porcelæn. Vi brugte en stor balje med vand, så vi kunne få koppen dybt ned i vandet og bedre få neglelakken til at sætte sig på en større flade. Vandet skulle være varmt, ellers størknede neglelakken hurtigt og klumpede på kopperne. Jeg syntes selv resultatet blev rigtig fint. Jeg forsøgte mig også med glas, men syntes selv resultatet bliver flottere på hvid porcelæn.


Jeg håber i har nydt at læse med ❤

søndag den 30. oktober 2016

Halloween

Da det jo snart er Halloween, som fejres den 31. oktober, kommer der her et indlæg med en masse ideer og inspiration til Halloween aktiviteter og pynt.

Græskarhoveder:

Jeg valgte at gå i barndommen igen, og lave et græskarhoved, som kunne pynte udenfor mine forældres hoveddør. Jeg fandt nogle flotte eksempler på pinterest, som jeg har valgt at lave en lille kollage med, så i selv kan få en masse gode ideer. Jeg fik blandt andet den gode ide, at bruge en boremaskine til at lave mine udskæringer med. Det var super nemt og det endte faktisk med et rigtig godt resultat.


Mit resultat:


Spøgelser:

Jeg fik inspiration til disse fine spøgelser, fra min kollega lavede dem med børnene i vuggestuen. Jeg er frivillig hos Red Barnet Ungdom, hvor jeg deltager i projektet "Juniorgruppen", hvor vi arrangere søndags aktiviteter for børnene på Frederikshavn Asylcenter. Derfor valgte jeg til vores kreative Halloween dag, at vi skulle lave blandt andet disse flotte spøgelser. Jeg fandt nogle billeder af spøgelser, som vi printede ud. Derefter pyntede vi dem med palietter og vat.


Her er nogle flere ideer til fine spøgelser som man kan lave til Halloween. 

Edderkopper:

Her er en super fin hæklet edderkop fra lutteridylDen er super nem at lave og bliver bare rigtig fin, til eksempelvis bordpynt eller til at hænge op i lamper eller diverse. Jeg har brugt samme opskrift til en "Peter Edderkop" som skulle bruges i en sangkuffert. 



Jeg arbejder i en vuggestue, hvor vi skulle finde nogle gode ideer, til Halloween projekter for mindre børn. Vi fandt derfor på at lave disse paptallerken edderkopper. Børnene maler på paptallerkenerne og så klistre man øjne og klipser eller limer piberensere på som ben. Denne ide tog jeg også med til "Juniorgruppen" hvor vi også brugte palietter til at pynte edderkopperne med. 

Flagermus:

Halloween er heller ikke perfekt uden flagermus. Her er en kollage med ideer til flotte og uhyggelige flagermus, som i kan lave til jeres Halloween. 


Jeg håber i har nydt at læse med ❤